Visa har nu aabnet vores begges konti igen og vi skulle vaere koerende fra i aften. Det viser sig, at der paa et visa kort er en max graense ved brug i udlandet. Hvem laeser det med smaat? Ikke os! Vores manglende kontantbeholdning har foert til nye eventyr. Vi har kun kunnet bruge Pernilles Amex kort, som man i oevrigt ikke kan haeve penge paa i bankerne, hvis man ikke har pin kode. Saa vi har kunne tanke benzin og koebe hvad man nu kan faa paa en benzintank af laekre godter. Her skal naevnes chips, chokolade, coca-cola, kiks og i den sunde ende bloedt toast broed, maelk og vand.
Vi har levet af toastbroed i 2,5 dag og det kan vi ikke anbefale. Anne og familie i Madrid kan vist tilslutte sig dette synspunkt efter deres julemenu beskrevet i den skoenne kommentar til sidste indlaeg her. Naar man heller ikke kan toaste broedet bliver det virkelig spaendende. Vi har ikke haft tilstraekkeligt med kontanter til at komme ind paa en campingplads - de tager ikke amex - og naar man ikke kan faa bilen sat i en stikkontakt, virker det meste af indmaden ikke, herunder heller ikke broedristeren.
I gaar skete saa et mirakel. Triste og helt graa i ansigterne, med stoevet fra mange toasts og de uafvendelige boevs fra coca-cola fandt vi et lille motel, hvor ejeren boed os velkommen og sagde, at de da tog Amex. Vi faldt dem i armene og de lavede et fantastisk australsk maaltid til os - Thomas fik fish and chips og vi maeskede os i kaempe steaks lige fra BBQ'en. Her til morgen har vi nydt at faa toastbroed til morgenmad. Lidt afhaengig bliver man altsaa ;0)
Ejeren er italiensk indvandrer og det afspejles i et heftigt temperament og en forkaerlighed for Thomas lyse lokker. Han har faaet stor pose med slik selvom han ikke ville kysse som tak. Hun har en trebenet hund. Den havde faaet en fiskesnoere viklet om benet og maatte have det sat af. Men det ved den ikke selv. Den traver rundt med sine tre ben og ser glad ud.
Den australske ferieperiode er begyndt og der har vaeret rigtig trangt paa campingpladserne. Det kunne vaere interessant at foretage et antropologisk feltstudie af de kulturelle koder paa en campingplads i sommerferien. Maendene afmaerker territoriet, hilser venligt men tilpas afmaalt paa diverse naboer - naturligvis med en oel i haanden. Kvinderne flyder ud i stole, der naesten ikke kan baere vaegten. 49% af australierne er fedmeramte og hvor man i storbyerne oplever en udpraeget sundhedskultur; mange loeber, power walker og der er mange juicebarer, hvor man kan faa en sund drik, saa er campingpladserne det totalt modsatte billede. Pernille er en sylfide i dette univers. Rigtig mange af boernene er ogsaa overvaegtige.
Vi koerer i dag vores sidste straek mod Adelaide. Vi har koert rigtig mange kilometer, har set alt for mange overkoerte kaenguruer men alt for lidt af dette uimodstaaelige land. Vi har set mange mange forskellige landskabsformer. Alt fra regnskov, uendelige klitlandskaber, der giver selv Vesterhavet baghjul, industriskov, brush-landskaber, hvor kaenguruerne isaer vil over vejene og nu et vadehavsmiljoe, som har mange vadefugle og de altid naervaerende papegoejer. Vi har ogsaa set levende kaenguruer!!!
Vi vil ikke hjem!! Vi vil bliver hernede ikke mindst nu, hvor vejret er rigtig australsk. Toerke og varsling om 33 grader i morgen. Det er ikke til at forstaa, at vi i realiteten kun har 3 dage tilbage. Tiden er gaaet saa hurtigt. Vi har dog ogsaa faaet fyldt godt op paa tanken med oplevelser som vi glaeder os til at traette jer med, naar vi kommer hjem. Maaske naar vi at skrive endnu engang fra Adelaide ellers er planen at flyve hjem nytaarsaften. Den foerste bliver holdt i lufthavnen i Singapore og saa naar vi nok et par stykker i luften paa vej til Koebenhavn, inden vi lande i Kastrup d. 1 januar klokken 7 om morgenen. Vi haaber, det er til at faa taxi paa det tidspunkt :o)
RIGTIG GODT NYTAAR TIL JER ALLE, hvis vi ikke naar at skrive mere her.
Kram fra
Thomas, Per og Pernille